Archive for oktober, 2011

Når man skal sydpå med campingvogn

tirsdag, oktober 18th, 2011

Sidste år hørte jeg om nogen som var taget turen til Italien med en campingvogn på slæb. I øvrigt i en Toyota Carina fra 1994, der havde gået over 400.000 kilometer. Alene tanken kunne få mig til at løbe skrigende bort! Tænk sig at holde mit på autobahnen i Tyskland med sin campingvogn på slæb, kølevæske fossende ud af bilen, vrælende unger på bagsædet, en sur kone og en bagende sol ovenfra. Nej ellers tak!

Jeg kan personligt aldrig finde på at drage sydpå med min campingvogn og vores fortelt og øvrige campingudstyr, hvis ikke jeg var sikker på, at jeg havde det rette udstyr. Det gælder både bilen og det gælder selve campingvognen. Heldigvis er vi rimelig godt dækket ind her. Vi har en Seat Leon 2,0 Tdi som ligger på omkring 140 diesel HK så der er masser af råstyrke til at slæbe en campingvogn. Klart, man kan aldrig vide sig sikker uanset hvilken bil man har, men har man en nyere med stor styrke, og har man sørget for at få overholdt serviceeftersyn, så er det altså begrænset hvad der kan ske (7-9-13 bør jeg vel indskyde her).

Det er vigtigt at få holdt pauser undervejs i stedet for at forsøge at køre strækningen igennem. Jeg fatter simpelthen ikke dem der gør det! Jeg kan da godt forstå at man gerne vil så hurtigt frem som muligt, men da hellere komme frem i ét stykke frem for at risikere unødvendige uheld undervejs til skade for både egen familie og andre.

Og når man så endelig kommer frem til campingpladsen, så er der ikke noget bedre end at få sin campingvogn bakset på plads, få sit fortelt sat op. Lige tage et hurtigt kig rundt og se på de andres campingvogne og om de også har fortelte, og forhåbentlig konkludere man de ikke har bedre hverken campingvogne eller fortelte, og så ellers bare komme igang med at nyde ferien!

Lækre designmøbler

onsdag, oktober 12th, 2011

Hvis man går meget op i boligindretning og hvordan boligen tager sig ud, bør man kigge på designermøbler. Designermøbler er på ingen måde billig pris, som kun lever højt på navnet. Designermøbler kan være smukke, flotte, æstetiske, ikoniske men også praktiske, brugbare og af høj kvalitet. Mange kender navne på designere som Utzon og Jacobsen, men der er findes også decidere designermærker, som man bør kigge efter. Her kan man overveje kendte designermærker som Ferm Living, VIPP, Kaj Bojesen, AchitectMade, &Tradition, House Doctor, Eilersen og andre.

House Doctor gør sig indenfor møbler og boligtilbehør generelt. House Doctor er grundlagt i sin tid i Danmark, nærmere bestemt 1999 af de 3 danske søskende Gitte Juhl Capel, Rikke Juhl Jensen og Klaus Juhl Pedersen. Deres grundlag var en fælles kreativitet og sans for hvad der er trendy inden for bolig. Dette blev omsat til en portefølje af kvalitetsprodukter, som glæder mange hjem dag. House Doctor har årligt lanceringer, som er opdelt i 2 grupper kalder Moments og Everyday. Selve sortimentet er bredt set alt fra køkkenudstyr og køkkentilbehør over vaser og møbler. Fælles for House Doctor produkterne er flotte og trendy produkter.

VIPP er et andet dansk produkt, som vi som danskere kan være stolte af. VIPP blev grundlagt helt tilbage i 1939. VIPP er mest kendt for pedalspanden, som senere er blevet et klassisk eksempel på dansk og skandinavisk design. Sidenhen er der blevet udviklet andre designikoner som sæbedispenser, toiletbørste, sæbeskålen med videre. Altså mange stilelige produkter til badeværelset. Dog har VIPP også andre produkter blandt andet introduceret ved deres salt- og peberkværn.